Kor og altertavle

Alterbordet er romansk og består af granitkvadre. Midt i bordpladen er der en helgengrav. Cement i fugerne tyder på, at det har været omsat.
Bag alterbordet findes en skillemur mellem kor og apsis. Muren er opført af munkesten o. 1400. I 1905 opdagede man kalkmalerier fra tre forskellige perioder på skillemuren. Fra 1400-tallet fandt man fragmenter af et par personer. På det mellemste lag fandt man en kejserkrone, der måske stammer fra en fremstilling af Gud Fader. Det yngste lag, som er fra reformationstiden, var det bedst bevarede. Det forestiller Kristus som verdensdommer siddende på regnbuen. Nedenfor er de dødes opstandelse og de fordømte i Djævelens klør. Dette billeder har aldrig været overkalket. Motivet kendes fra hen ved 100 kirker. Se f.eks. kalkmalerierne i Vrå.
Altertavlen er fra 1601. I siderne af midterskabet er der slanke søjler med bladskeder og høje postamenter. Den høje altertavle har foroven tre arkadefelter. Disse billeder er fra 1698 og forestiller muligvis profeter. Øverst afsluttes tavlen med tre trekantgavle med englehoveder og spir. Altertavlen blev istandsat i 1904. Da fjernede man en bemaling fra 1698 og kom tilbage til den oprindelige fra 1601. Hovedmotivet er Kristus på korset med Maria, Maria Magdalene og Johannes. På skriftbåndene står korsordene på latin. I baggrunden anes Jerusalem. Billedet omgives af en bred grønmalet rand med Kristi hjerte, hænder og fødder samt lidelsesredskaberne samt Pilatus’ vaskefad og kande. Nederst en indskrift på latin: »Grusom vil det være, hvis du vandringsmand går herfra uden at se på dette sørgelige billede, da du er den eneste bekymring for din Gud som hænger på korset; hele naturen sørger over din døende frelser.« I fløjene læses de ti bud, trosbekendelsen, dåbsbefalingen og nadverens indstiftelsesord foruden årstallet 1601.
Alterstagerne er fra o. 1625. Alterdugen bærer et nadvermotiv.
I koret står der to stole – benævnt som brudestole – fra 1660.